
 |
Garanti for høj kvalitet efter de gældende retningslinier. SAVING LIVES er medlem af Foreningen af Selvstændige Førstehjælps Instruktører.
Medlemskabet er vores kunders sikkerhed og garanti for, at der undervises efter de gældende regler indenfor førstehjælp. |
Virksomheden er stiftet og ejet af HENRIK JUUL JENSEN. Henrik er 39 år gammel og oprindelig nordjyde,men flyttede til København i 2006. Han har en solid baggrund og mange års erfaring fra den danske ambulance- og redningstjeneste. I over 10 år har han arbejdet som Brandmand- og ambulanceredder. Samtidig er han uddannet som førstehjælpsinstruktør igennem Dansk Røde Kors, og selvfølgelig godkendt af Dansk Førstehjælps Råd. Endvidere er han uddannet sergent og har været udsendt med forsvaret i Irak, hvor han bestred et job som gruppefører for en sanitetsenhed. Pr. 1 Dec. 2009 blev han ansat ved RESPONCE, hvor han udover firmaet Saving Lives også kører akut ambulance.
Det er vores mål at tilbyde branchens bedste førstehjælpskurser, ud fra vores mange års erfaring til både voksne og børn, virksomheder, institutioner, foreninger m.m. Endvidere bestræber vi os på at kunne bidrage til, at så mange så muligt bliver kvalificerede førstehjælpere, så der altid i fremtiden kan være én til stede, som kan træde til og gøre en forskel, når sygdom eller ulykke rammer.